Massiv kritik af græsk asylsamarbejde
Danmark returnerer flygtninge til Grækenland, hvor manglende sagsbehandling og et liv på gaden er realiteterne for mange asylansøgere. Nylig kaldte en rapport fra blandt andet den norske organisation for asylansøgere (NOAS) og den norske Helsinki Komité situationen for asylansøgere i Grækenland alarmerende. »En asylansøger i Grækenland har større chance for at blive banket af politiet end at opnå asyl,« siger avdelingsleder i NOAS, Sylo Taraku, som har talt med en række asylansøgere i Grækenland, i en pressemeddelelse sendt til Berlingske Tidende. Både Finland og Norge har taget konsekvensen af FN-kritikken og er nu holdt op med at sende asylansøgere tilbage til Grækenland. Og hvis andre lande i samarbejdet – herunder Danmark – ikke efterlever de internationale konventioner, kan de i yderste konsekvens risikere at blive stillet til ansvar ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.